11.12.2017

Anmeldereksemplar: Grænsen til Trafallas.

Grænsen til Trafallas.

Titel: Grænsen til Trafallas - Den halves arv - Del 1.

Forfatter: Julie M. Day.

Forlaget: Skriveforlaget.

Antal sider: 466.

Udgivet: 17/09-2017.

Antal stjerner: 4/5.





Den halves arv - Del 1.


Grace er en helt normal pige, eller det har hun hvert fald troet i alle hendes 22 år hun har levet. Men en dag på hendes arbejde i boghandlen finder hun en mystisk skriftrulle som skifter farve og bliver varm når hun rør ved den. 
Inden hun ser sig om bliver Grace rodet ind nogle mystiske ting, og får at vide hun slet ikke er så normal som hun har gået og troet i alle de år, hun er nemlig halv.
Grace kommer til landet Trafallas, men det er ikke så sikkert for hende at være der, der er nemlig nogle der ikke vil Trafallas det bedste, og nogle ønsker hende der slet ikke.
Hvad betyder det at hun er halv?
Og hvorfor er det ikke sikkert at være i Trafallas?

Grænsen til Trafallas, er fangende fra første kapitel af, den er på intet tidpunkt kedelig, eller mangler handling. 
Den her verden Trafallas som Julie M. Day har skabt er utroligt spændende og detaljeret, altså jeg følte jeg selv var i den her verden og fulgte Grace på sidelinjen, jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig igen.
Jeg synes at Grace er blevet godt forklaret, altså hvordan hun har det med at blive smidt ind i en helt ny verden med nye indtryk end hun er vant til, dog er jeg lidt ked af en ting omkring hende, og det er at hun faktisk ikke virker så bekymret om sine kære hjemme i menneskernes verden, jeg synes ligesom lidt at hun for hurtigt skyder den her bekymring om dem væk når hun endelig tænker på dem, men ud over den detalje, så elskede jeg Grace, hun er ikke for selvstændig eller for afhængig  hun ligger sådan midt i mellem at hun sagtens kan klare sig selv og også selv ønsker at klare sig selv, men at hun også godt kan tage imod hjælpen og beskyttelsen hun godt ved hun har brug for.
Resten af karakterene i bogen er også velforklaret, og skønne at læse om.
Det kan godt være at bogen er tyk, men man flyver altså igennem den på ingen tid. Sproget er nemt og flydende, det eneste jeg selv synes kunne være svært at udtale, det var nogle navne på de her væsner i Trafallas, og nogle af navnene på de her personer i Trafallas, men jeg ville godt mene at den kunne læses fra 13 år og op efter hvis man altså er en dygtig læser.
Alt i alt så elskede jeg at læse om Grace og hendes eventyr i Trafallas, og kan næsten ikke vente på at den næste udkommer.

Grænsen til Trafallas, er en bog jeg kan anbefale til alle læsere der er vilde med fantasy og kærlighed.


Bogen er modtaget af skriveforlaget til anmeldelse, og er blevet anmeldt ud fra mine egne holdninger og meninger omkring bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Ikke flere indlæg på denne blog, følg den nye!

Sidste indlæg, følg den nye blog!  Titlen her siger jo lidt sig selv. Dette kommer til at være mit sidste indlæg på denne blog.  Grun...